Her kan du læse, hvordan du opsætter en “Facebook-pixel” og Facebook konverteringssporing i Google Tag Manager, så du kan måle effekten af din Facebook-annoncering.
Når din Facebook-konverteringssporingen er opsat i Google Tag Manager, kan du direkte i din Facebook-annoncestatistik se hvor mange konverteringer (f.eks. køb eller tilmeldinger) som dine forskellige Facebook-kampagner skaffer dig.
Oprettelse af “Facebook-pixel”
Allerførst skal du oprette din nye Facebook-pixel.
Inde på din Facebook-annoncekonto vælger du “Pixels” under “Værktøjer”
På fanen “Facebook-pixel” klikker du på “Opret en pixel”.
Du kan frit navngive din nye Facebook-pixel. Kald den eksempelvis det samme som dit firma.
Klik derefter på “Opret pixel”
Din Facebook-pixel er nu oprettet og klar til at blive installeret.
Klik på “Installer pixel nu” for at installere din nye Facebook-pixel med det samme (eller klik på “E-mail pixelkode”, hvis din udvikler skal stå for opsætningen i Google Tag Manager eller du bare gerne vil have tilsendt koden på mail).
Dernæst skal du markere og kopiere koden, så du efterfølgende kan indsætte den i Google Tag Manager.
Opsætning af Facebook-pixel i Google Tag Manager
Log nu ind på din Google Tag Manager konto på https://tagmanager.google.com og opret et nyt tag.
Kald dit tag for “Facebook-pixel”, vælg “Custom HTML”, indsæt koden fra Facebook, vælg at dette tag skal fyres af på “All pages” og klik på “Create Tag” for at bekræfte oprettelsen af dit nye Facebook-pixel-tag i Google Tag Manager.
Tracking af specifikke konverteringer
Nu er din Facebook-basispixel installeret.
For at tracke specifikke konverteringer skal der opsættes yderligere en lille stump Facebook-kode via Google Tag Manager.
Tracking af visning af side
Hvis du eksempelvis gerne vil registrere hver gang en ny person gennemfører en tilmelding på dit website, skal du oprette et ekstra Facebook-tag, som skal affyres hver gang der sker en tilmelding.
Du kan bruge en vilkårlig type af trigger, men i eksemplet nedenfor tager vi udgangspunkt i, at alle personer der tilmelder sig på dit website får vist siden /tilmelding/tak, når tilmeldingen er gennemført.
Opret ny trigger
Opret først en ny trigger. Du kan eksempelvis kalde den “Tilmelding”.
Denne trigger aktiveres hver gang en bruger rammer siden /tilmelding/tak
Opret nyt tag for “Tilmelding”
Opret dernæst et nyt tag “Facebook konvertering – Tilmelding”
Dette tag fyres afsted til Facebook, når din trigger “Tilmelding” aktiveres.
Der findes i alt ni forskellige standardkategorier til tracking af konverteringer i Facebook. Du kan også oprette dine egne brugerdefinerede konverteringsmål (læs mere her)
Hvis du gerne vil have tilmeldinger registreret i Facebooks konverteringskategori “Leads”, så indsæt nedenstående kode i HTML feltet i dit Google Tag Manager tag.
<script> fbq('track', 'Lead'); </script>
Hvis du i stedet ønsker at spore online køb (Purchase) og sende oplysninger om ordreværdi tilbage til Facebook, så brug i stedet
</script> fbq('track', 'Purchase', {value: '0.00', currency: 'DKK'}); </script>
(Værdien 0.00 skal udskiftes med faktisk ordrebeløb)
Nedenfor kan du læse Facebooks egne beskrivelser af alle deres 9 standardkategorier for konverteringer.
Navn | Beskrivelse | Hændelseskode |
---|---|---|
ViewContent | Spor nøglesidevisninger (f.eks. produktside, destinationsside eller artikel) |
fbq('track', 'ViewContent'); |
Search | Spor søgninger på dit website (f.eks. produktsøgninger) |
fbq('track', 'Search'); |
AddToCart | Spor, når der føjes varer til indkøbsvognen (f.eks. klikker eller lander på en side med knappen Føj til indkøbsvogn) |
fbq('track', 'AddToCart'); |
AddToWishlist | Spor, når der føjes varer til en ønskeliste (f.eks. klikker eller lander på en side med knappen Føj til ønskeliste) |
fbq('track', 'AddToWishlist'); |
InitiateCheckout | Spor, når folk begynder betalingsprocessen (f.eks. klikker eller lander på en side med en betalingsknap) |
fbq('track', 'InitiateCheckout'); |
AddPaymentInfo | Spor, når der tilføjes betalingsoplysninger i betalingsprocessen (f.eks. klikker eller lander på en side med faktureringsoplysninger) |
fbq('track', 'AddPaymentInfo'); |
Purchase | Spor gennemførelse af købs- eller betalingsproces (f.eks. lander på siden “Tak” eller på en bekræftelsesside) |
fbq('track', 'Purchase', {value: '0.00', currency: 'USD'}); |
Lead | Spor, når en bruger viser interesser for dit tilbud (f.eks. indsender en formular, tilmelder sig en prøveversion, lander på prissiden) |
fbq('track', 'Lead'); |
CompleteRegistration | Spor, når en tilmeldingsformular er udfyldt (f.eks. fuldendt abonnement, tilmelding til en tjeneste) |
fbq('track', 'CompleteRegistration'); |